E/F Elefantens Gård
19. februar 2003
Revideret på generalforsamlingen den 30. april 2009
Ordensbestemmelser for beboere i Elefantens Gård, Christiansbro, København K
Formål
Hvor der skal bo mange mennesker side om side og være fælles om mange ting, er det nødvendigt at have regler, således at den bedst mulige trivsel beboerne imellem kan opretholdes. Det er op til beboerne at udfylde og værne om disse rammer. Derfor er det vigtigt, at alle er behjælpelige med, at denne husorden overholdes.
Generelt
Ejerlejligheden og dens omgivelser skal holdes vel vedligeholdt, ryddelig og i rengjort stand.
Beboere er i enhver henseende forpligtede til at benytte egen lejlighed og fællesarealer på en måde, der ikke er til gene for de øvrige beboere.
Beboere er forpligtede til straks at foretage anmeldelse til ejendommens administrator, hvis der sker skader på fællesinstallationer, fællesledninger eller lignende.
Terrasseareal med enebrugsret ud for eller i forbindelse med ejerlejligheden skal holdes i ordentlig og god stand. Inventar må ikke placeres uden for terrassearealet. Bevoksning på bygningen er ikke tilladt, hverken fra altaner eller terrasser.
Uden bestyrelsens skriftlige accept må beboere ikke foretage nogen form for ændring på ejendommens ydre, eksempelvis montering af lys og nøglebokse samt nagelfaste ting.
Der må ikke opsættes markiser på bygningens facader ud mod gader og kaj. Markiser ind mod gården kræver bestyrelsens skriftlige accept. En sådan tilladelse kan forventes, når følgende krav er opfyldt:
Godkendelsen kan kun omfatte opsætning af en Faber Milano markise - eller tilsvarende - med stel i alufarvet udførelse RAL 9006 (svarende til sternkanten på ”Elefantens Gård”) og råhvid ensfarvet dug. Denne farve gælder i stueetage til 3. sal samt 5. sal.
I stueetage til 3. sal placeres markisen på underside af altan og må i bredden ikke overskride denne.
På 4. sal placeres markisen på murværk i hvid kassette. Bredde, placering og farve aftales i øvrigt konkret med bestyrelsen.
Godkendelsen er betinget af, at der forud for opsætningen fremsendes en specifik tegning, der viser den påtænkte montage samt en redegørelse for dimensionering, og for at der ved montagen sker en sikring mod, at der sker galvanisk tæring på altanen.
Ejer skal overfor Ejerforeningen skriftligt tiltræde følgende betingelser:
- at ejeren påtager sig udbedring af evt. skader forårsaget af opsætningen
- at ejeren sikrer løbende vedligehold, så markisen fremstår i god vedligeholdelsesstand
- at ejerne ved eventuel nedtagning af markisen sikrer, at borede huller etc. udbedres forsvarligt
- at ejeren ved evt. salg sikrer, at køber informeres om forpligtigelser i forbindelse med den opsatte markiseI
I tilfælde af overtrædelse af ovenstående kan bestyrelsen beslutte, at markisen nedtages på ejerens regning.
Affald
Ejendommen er forsynet med affaldsskakte. Alt affald skal være omhyggeligt emballeret i lukkede poser, som ikke er for store til affaldsskakten. Der må ikke kastes pap, pizzabakker og lignende i skakten. Affaldsskakten må ikke anvendes mellem 22.00 og 07.00 pga. støjgener.
Affaldsrummet indeholder avis- og papcontainere samt flaskecontainer. Der er mulighed for afsætning af storskrald.
Storskrald skal være fornuftigt emballeret og må ikke indeholde fødevarer eller andet, der kan afgive lugt. Af hensyn til ejendommens øvrige beboere og affaldsrummets begrænsede kapacitet, skal beboere selv fjerne store mængder af affald. Der må ikke henstilles dagrenovation i affaldsrummet.
Børn
Beboerne er ansvarlige for, at børn ikke ved særlig støjende adfærd er til gene for andre. Legetøj og andet skal fjernes fra fællesarealer efter brug.
Cykler, barnevogne og lignende
Cykler, knallerter, legevogne mv. må kun henstilles i de indrettede cykleskure.
Barnevogne skal stilles, så de ikke er til gene for ejendommens øvrige beboere.
Kørsel med knallert er ikke tilladt på fællesarealerne.
Døre
Døre til opgange og affaldsrum skal altid være aflåste.
Effekter
Der må ikke henstå effekter af nogen art på trapper eller i elevatorer. På altaner og terrasser må kun stå effekter, som ikke virker skæmmende. Altaner og terrasser må ikke anvendes til opbevaring af affald, overflødige møbler mv.
Husdyr
Husdyr skal føres i snor og må ikke forrette nødtørft på ejendommens fællesarealer. Uheld fjernes med det samme. Husdyr må ikke genere andre beboere ved støj, lugt, forurening eller truende adfærd. Ved gentagne berettigede klager fra beboere kan ejeren af det pågældende husdyr modtage en skriftlig advarsel. Efter en skriftlig advarsel og gentagne klager kan bestyrelsen pålægge ejeren at fjerne det pågældende husdyr fra ejendommen.
Motorkøretøjer og både
Motorkøretøjer, campingvogne, både osv. må ikke henstilles på fællesarealerne - hverken midlertidigt eller permanent.
Både må ikke uden særskilt skriftlig aftale anløbe, fortøjes til bolværk eller lignende.
Skiltning
Skiltning ved postkasse og opgangsdør skal følge ejendommens standard. Det er ikke tilladt at opsætte egen skiltning. Ved salg af lejlighed sørger ejendommens administrator for ændring af skiltning på postkasse og ved opgangsdør, når oplysning om ny ejer foreligger. I alle andre tilfælde er det beboerens pligt selv at sørge for korrekt skiltning ved at underrette administrator.
Posthusets gældende udgave af “Ingen reklamer, tak” er tilladt.
Støj
Det er ikke tilladt at installere tekniske hjælpemidler, så de ved støj eller på anden måde er til gene for beboere i ejendommen.
Brug at boremaskiner eller andet støjende værktøj må ikke anvendes i tidsrummet mellem 22.00 og 07.00.
Støjniveauet ved afspilning af musik eller brug af radio og TV må ikke være at en sådan karakter, at andre generes heraf. Der skal tages særlige hensyn i tidsrummet 22.00 til 07.00.
Det er god kutyme at advisere naboer, inden afholdelse af fest.
Åben ild
Der må ikke i luftsluser, på trappeopgange og andre overdækkede eller lukkede fællesarealer tændes nogen form for åben ild eller anvendes grill med kul eller gas.
Benyttelse af gas- og el-grill kan accepteres på altaner på etagerne. Kul-grill kan accepteres i gården, på kajen og på terrasserne. Der skal altid tages hensyn til vindretning, således at der ikke forekommer væsentlige gener for øvrige beboere.
---oo0oo---
Klager
Klager over overtrædelse af husorden skal ske skriftligt til administrator. Angivelse af tidspunkt og nødvendige detaljer samt oversigt over evt. medklagere skal medsendes. Klagen behandles af bestyrelsen, der vurderer, om der skal gives en påtale